5G er ikke farligt

Flere eksperter og offentlige instanser har været ude at meddele befolkningen om, at 5G netværket ikke er farligt. Dog er der stadig nogen, der mener, at 5G forbindelsen er farlig og kan have sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker og dyr, når den bliver taget i brug – dette er dog ikke tilfældet. Den skepsis, der er blandt flere danskere – og personer i andre lande – er ubegrundet på baggrund af forskning og udmeldinger fra flere eksperter, som lover, at 5G ikke er farligt.

Dog har både verdenssundhedsorganisationen WHO samt profesionelle kræftforskere og professionelt personale fra Sundhedsstyrelsen i Danmark udtalt, at der ikke er skadelige effekter i strålingen fra 5G netværket. Niveauet for stråling ligger stadigvæk langt under det niveau, som er fastsat ved regler og love – både de nationale love, som vi har for stråling her i Danmark, men også på europæisk niveau, hvor der er langt op til de øvre grænser for, hvordan strålingen må se ud. Det viser flere forskellige undersøgelser, som er lavet i Skandinavien og andre europæiske lande.

5G stråling – fakta

Energistyrelsen i Danmark er ansvarlig for at fastsætte de konkrete regler på området for mobilstråling. Det gør de i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som står for både at vurdere, men også rådgive om de sundhedsmæssige aspekter, der er forbundet med mobilstråling, radiobølger og beskyttelse mod stråling. Det er dog EU, der fastsætter den øvre grænse for stråling fra radioudstyr i Europa fra eksempelvis antenner og mobiltelefoner, som er relevant i forbindelse med 5G netværket. Det er dog de forskellige teleselskaber i de forskellige lande, der har ansvaret for, at de grænseværdier, som EU opstiller, bliver overholdt. 

Græserne er lige nu på 2 Watt/kilogram for biologisk væv i områder, hvor mennesker opholder sig. Selv når 5G netværket er 100 % udbygget og etableret i Danmark, kommer strålingen fra netværket til at ligge langt under denne grænse. Selvom der i løbet af de næste fem års tid kommer til at blive opstillet omkring 15-15 % flere antenner til det nye netværk, kommer strålingen stadigvæk til at ligge langt under den tilladte grænse.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er nogen form for sundhedsmæssig risiko forbundet med det nye 5G signal. Generelt forholder det sig sådan, at den samlede stråling, som vi i dag oplever fra både mobiltelefoner, anteller og Wi-Fi signaler, stadig ligger langt under grænseværdierne fra EU.

Hvorfor mener nogen, at 5G er farligt?

Der er mange konspirationsteorier på 5G området, og der er nogen, der mener, at 5G netværket er farligt og kan medføre sundhedsmæssige konsekvenser, når mennesker udsættes for 5G stråling. Der er nogen, der mener, at strålingen fra 5G signalet kan medføre større risiko for at udvikle kræft og andre sygdomme. Man mener, at stråling fra de høje frekvenser, som 5G opererer med er farlige for menneskekroppen og på sigt vil gøre mennesker mere modtagelige overfor sygdomme som eksempelvis vira, hjertesygdomme og kræftsygdomme. Der bliver af og til delt misvisende informationer på internettet og især på sociale medier, som spreder frygt blandt mange omkring hvorvidt 5G egentlig er farligt eller ej – og om at 5G potentielt kan have helbredsmæssige konsekvenser.

Det er dog af professionel sundhedsmæssig og teknologisk vurdering, at 5G ikke er sundhedsskadeligt på nogen måde. Der er efterhånden blevet gennemført rigtig mange tests og undersøgelser på området for 5G og især omkring hvorvidt 5G kan have en effekt på helbredet. Der er dog endnu ingen tests eller undersøgelser med et resultat, der viser, at 5G frekvenser eller 5G stråling har en effekt på menneskers helbred.

Kan man blive syg af 5G?

Nej, man kan ikke blive syg af det nye 5G netværk. Sundhedsstyrelsen har allerede meldt ud, at der ingen grund til bekymring er for, om der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med 5G signalet. Der er altså ingen grund til at tro, at 5G kan gøre dig syg. Konsulentvirksomheden Rambøll har i løbet af 2020 udført målinger af niveauet af stråling fra én af de nye 5G mobilmaster i Helsingør, som var én af de fire testbyer for 5G netværket i Danmark. Disse målinger har vist, at de højeste strålingsniveauer, som er målt i gadeplan lå mere end 500 gange lavere end den øvre grænse, der er for stråling fra mobil teknologi. Det vil altså sige, at der er utrolig lang vej igen før niveauet for stråling nærmer sig grænsen, som er fastsat af EU, hvilket vil sige, at der skal utrolig meget mere end 5G netværk til for, at niveauet for stråling i Danmark kommer op på et niveau, hvor det er skadeligt eller hvor man kan blive syg af det.

Hvad er fordelene ved 5G netværket?

Eftersom det nye 5G netværk opererer med stort set samme frekvens som de tidligere 3G og 4G netværk har gjort det, er der altså ikke en synderligt forhøjet stråling forbundet med det nye netværk. Der er derimod mange fordele forbundet med den nye og lynhurtige teknologi, som 5G netværket jo er. Først og fremmest kommer vi til at kunne operere med langt hurtigere hastigheder, end vi er vant til i vores trådløse internetforbindelser herhjemme. Faktisk er 5G netværket flere hundrede gange hurtigere end 4G forbindelsen, hvilket medfører en lang række af teknologiske muligheder. Der er langt mindre forstyrrelse og latenstid på det nye 5G netværk, hvorfor man potentielt med den nye forbindelse vil kunne se forbedringer og optimeringer inden for kunstig intelligens som eksempelvis selvkørende biler eller fjernstyrede operationer – hvilket vil kunne optimere arbejdsgangen i mange forskellige brancher og positioner og generelt vil komme hele verden til gode.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *