5G er den femte generation af trådløst internet, og kommer til at arbejde med hastigheder, som vi lige nu slet ikke kan forstå. Potentielt kommer 5G til at være verdens hurtigste internetforbindelse, hvorfor man kunne få tendens til at tænke over, hvorvidt 5G kommer til at være en trussel overfor fibernettet og det klassiske bredbånd, som vi kender og har i vores hjem den dag i dag. Indtil nu har fibernettet været den absolut hurtigste internetforbindelse med hurtigt og forholdsvist fejlfrie forbindelser, og derfor har mange danskere allerede fået lagt fiberforbindelse ind i deres bolig. Men hvad sker der, når 5G netværket bliver rullet ud over det danske land? Kommer 5G til at erstatte fibernettet? Eller i hvor høj grad kommer 5G til at være en konkurrent til fiber og det klassiske bredbånd? Det forsøger vi at give et overblik over herunder.
Kan 5G erstatte fiber bredbånd?
Eftersom fiber internet stadig er forholdsvist nyt og endnu ikke er fuldstændig udbredt i Danmark, er det ikke helt sikkert, hvad der kommer til at ske, når 5G netværket kommer til Danmark. Det bliver nemlig også muligt at kunne bruge den trådløse 5G forbindelse som internetkilde i dit hjem – ligesom det i dag allerede er muligt at have mobilt bredbånd i hjemmet. Og 5G kommer da helt sikkert også til at kunne konkurrere med fibernettet, fordi begge typer af internet tilbyder de hurtigste hastigheder på markedet på nuværende tidspunkt. Dog vil en fiber forbindelse helt sikkert være at foretrække, når det kommer til WiFi forbindelse i hjemmet, fordi sådan en forbindelse kommer til at være mere sikker og stabil, og konsekvent og konstant vil kunne tilbyde den samme up- og dowload hastighed, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, hvis man bruger 5G som mobilt bredbånd i sit hjem. Men det er helt sikkert en mulighed, at 5G nærmer sig en position, hvor det vil kunne erstatte fibernettet. Men der kommer sandsynligvis til at gå lang tid før det er en realitet.
Skal du vælge 5G eller fibernet?
Vi er i skrivende stund endnu ikke kommet til et tidspunkt, hvor 5G er frit tilgængeligt i hele Danmark, ligesom der på nuværende tidspunkt ikke findes synderligt mange forskellige produkter på markedet for 5G routers. Det vil altså sige, at det ikke helt ligetil at anskaffe sig en router, som kan lave 5G netværket om til Wi-Fi i dit hjem. Med andre ord betyder det altså, at valgmuligheden mellem 5G og fibernet lige nu ikke er en realitet, fordi den bedste – og eneste – mulighed for at få internet i dit hjem lige nu er det klassiske bredbånd eller fibernet. Derfor er vores anbefaling lige nu, at du vælger fibernet frem for 5G, fordi 5G som mobilt bredbånd lige nu ikke som sådan er en mulighed. Men hold øje med udviklingen af 5G i Danmark, for på sigt vil 5G helt sikkert kunne måle sig med de hurtige fiber forbindelser, og sandsynligvis også kunne konkurrere med dem.
Fibernet vs. bredbånd
Fibernet er den hurtigste internetforbindelse, der er tilgængelig i Danmark. Og den er rent faktisk slet ikke tilgængelig i hele landet – endnu. For at få fibernet kræver det nemlig, at man får gravert særlige kabler ned, som kan levere den hurtige internetforbindelse – og det koster. Og derfor er der endnu områder i Danmark, hvor fibernet ikke er tilgængeligt, fordi det ikke kan betale sig at indlægge disse forbindelser, hvis ikke der er nok husstande i samme område, der ønsker at få fibernet. Forskellen på fibernet og almindeligt bredbånd er groft sagt, at fibernettet leveres via nogle andre typer kabler end det almindelige bredbånd. Fibernet leveres via lyslederkabler, som kan levere hurtigere forbindelser end de “gamle” COAX eller DSL kabler. Og så er den vigtigste forskel på fiber og bredbånd naturligvis, at fibernet er langt hurtigere – faktisk op til 5000 gange hurtigere end almindeligt bredbånd.
5G mobilt bredbånd vs. fiber
5G er fremtidens internet – bliver det i hvert fald kaldt af rigtig mange. Og dermed må man også kunne forvente, at det i fremtiden bliver muligt at bruge den lynhurtige 5G forbindelse til mobilt bredbånd og derfor som kilden til et Wi-Fi signal i danske hjem. Det er endnu svært at sige, hvordan situationen kommer til at være for 5G vs fibernet i Danmark, men på sigt vil man kunne bruge 5G som mobilt bredbånd og helt sikkert også til mange andre ting på grund af de høje og uforstyrrede hastigheder, som fibernet opererer med. Nogle eksperter og analytikere har udtalt, at 5G potentielt sagtens kan lægge pres på markedet for bredbånd og fiber, fordi det vil kunne levere forbindelser, som er hurtigere end dem, som mange danskere i dag har i hjemmet.