5G dækning i Danmark

5G er forkortelsen for dem femte generation af trådløst netværk – og den kommer naturligvis også til Danmark. Lige nu har vi i Danmark 4G netværk, hvilket altså er den fjerde generation af mobilnetværk, som snart vil blive erstattet af det nye, super hurtigte 5G. 

Allerede i 2019 udgav det danske Energistyrelsen en 5G handlingsplan for Danmark, hvori de beskrev, hvordan det nye 5G netværk skulle rulles ud over det danske land. Og i begyndelsen af 2020 er det nye signal blevet testet i fire danske byer, nemlig Aalborg, Aarhus, København og Helsingør, som altså har været testbyer for det nye 5G signal. Signalet skal efter planen rulles ud i op til 80 % af hele Danmark i løbet af 2020 og i løbet af 2021 vil signalet dække hele landet.

5G Danmark kort

Er du interesseret i at vide, hvor du lige nu og her finder den bedste 5G forbindelse i Danmark? Så kunne en idé for dig være at tage et kig på et 5G kort over Danmark. Og sådan et kort findes der rent faktisk. På dette kort kan du se i hvilke danske byer og på hvilke adresser, du lige nu kan få 5G i. Energistyrelsen har nemlig lanceret et kort på Mastedatabasen.dk, som kan vise dig, hvor i Danmark der på nuværende tidspunkt er rullet 5G ud og dermed hvor du kan regne med at få den bedste forbindelse.

5G master i Danmark

Mastedatabasen.dk – eller Energistyrelsens kort over 5G i Danmark viser ikke kun de steder, hvor der er god 5G forbindelse, men kan også vise dig alle de steder i Danmark, hvor der er 5G antenner eller 5G master placeret. Det vil altså sige, at du helt ned på gadeplan kan se, hvor den nærmeste 5G mast er for dig – og dermed kan du se, om du bor tæt på eller langt væk fra én, så du kan få en idé om, hvor hurtig en forbindelse, du kan regne med at få, når netværket tændes. På Energistyrelsens kort over 5G master i Danmark kan du både se alle de master, som er placeret i Danmark lige nu, men hvad der er ekstra smart er, at du også kan se hvor alle de planlagte master bliver placeret i fremtiden.

5G i Danmark – tidsplan

Som vi allerede har nævnt udgav Energistyrelsen allerede i starten af 2019 en handlingsplan for hvornår og hvordan 5G netværket skulle rulles ud over det danske land. Og i skrivende stund er processen rigtig godt i gang. Faktisk har TDC allerede i september 2020 tændt for signalet på deres netværk, hvorfor kunder hos TDC samt alle de udbydere, der bruger TDC’s netværk – for eksempel YouSee og Telmore – nu allerede har adgang til det nye og hurtige 5G netværk i Danmark. Det er efterfølgende planen, at CBB mobil tænder for signalet i nogle af de større byer i Danmark i løbet af oktober og november 2020, og i december 2020 skal signalet være tilgængeligt ibåde Aalborg, Aarhus, Odense og København – og i begyndelsen af 2021 rulles CBB’s signal ud over resten af Danmarks byer. 

For at du kan få 5G i Danmark på din smartphone er det dog vigtigt, at du finder ud af, om den smartphone, du har, er kompatibel med det nye signal. Det er nemlig de færreste smartphones, der er på markedet lige nu, der understøtter det. Og derfor skal du anskaffe dig en smartphone som er “5G ready”, hvis du ønsker at gøre brug af 5G signalet i Danmark.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *